
Hører du til dem der godt kan lide at spise en pizza på et pizzaria? Så skal du lige være opmærksom på at en pizza er væsentlig dyrere i England end i Danmark (ofte næsten det dobbelte) hvis du altså vil have den friskbagt og ikke fra supermarkedets fryser. Hvad der næsten er endnu værre, når man nu gerne vil spise pizza'en på pizzaria'et er at det kan man ikke i England (det er i hvert fald ikke lykkedes mig at finde et endnu). Det er alt sammen "take-away" pizzaria'er. Jeg har søgt og søgt, men kan ikke finde pizzaria'er hvor pizza'en kan spises her og nu. Jeg tror det har noget at gøre med manglende licens til at severe, måske fordi pizzaria'erne ikke må konkurrere med pubberne.
Hvis du finder en egentlig italiensk restaurant er der selvfølgelig ikke noget problem og Pizza hut er også til at finde, men det lokale og som regel billige pizzaria, som vi kender i Danmark, det findes ikke.
Hvis det faktisk er lykkedes for nogle at finde et "rigtigt" pizzaria i Storbritannien, så må du meget gerne fortælle mig det.