onsdag den 9. september 2009

Post (1) Bøger, aviser, magasiner m.m.


Når du fra Storbritannien sender f.eks. bøger eller printet papir til Danmark (eller udlandet generelt), skal du huske at skrive "PRINTED PAPERS" på konvolutten (øverste venstre hjørne), da du så kan spare nogle penge. Du må godt lægge et brev ved, men teksten i brevet må kun relatere til indholdet af det "printede materiale" og må altså ikke indeholde personlige hilsner.

For en go' ordens skyld skal jeg lige nævne, at nogle postafdelinger i købmandsbutikker ikke kender denne regel (!!); selv har jeg været ude for, at en postafdeling har sagt, at den regel ophørte for flere år siden - men det er ikke rigtigt! Reglen lever i bedste stil. Du kan downloade Royal Mail's 2009 Price guide fra Royal Mail's hjemmeside, www.royalmail.com/prices2009 (under "Business mail services) og se nærmere om reglen på s. 17. Guiden udkommer årligt omkring d. 6 April (følger det nye skatteår, og altså ikke som i Danmark det nye kalenderår - vær opmærksom på dette ved porto-prisstigninger).